Elforbruget til belysning udgør ofte en stor andel af det samlede elforbrug i butikker. Derfor er belysningen et vigtigt fokusområde, når energiforbruget i butikker skal kortlægges. Samtidig består belysningen i nogle butikker af en blanding af armaturer og lyskilder, Krav til belysningens kvalitet og funktion vil i nogle tilfælde sætte grænser for, hvor effektiv belysningen kan være i forhold til de teknologier, vi kender i dag.
Elforbruget til belysning kan ofte reduceres, uden at lyskvaliteten forringes. Selvom renovering af belysning kan være en forholdsvis dyr investering, er der mange penge at spare på den årlige drift, og i mange tilfælde vil tilbagebetalingstiden være acceptabel, fx. 2-5 år.
Elforbruget til belysning kan reduceres på flere måder. Udover valg af lampe og lyskilde, er følgende forhold væsentlige, når elforbruget til belysning skal minimeres:
Lampernes placering:
Tag stilling til antallet af armaturer og disses placering, så lyset er passende fordelt i forhold til lokalets udformning og anvendelse. Mere info
Farver og indretning:
Indretning og farver har stor indflydelse på, hvordan lyset virker. I lokaler med lyse farver udjævnes forskelle i lys niveauet, fordi lyset reflekteres fra de lyse flader. I lokaler med mørke farver fremhæves de belyste ting, fordi de ses på mørk baggrund.
Udnyttelse af dagslyset:
Dagslyset er et positivt element i vore omgivelser og kan i mange lokaler udnyttes bedre. Mere info
Brugsmønster og styring:
Sørg for, at lyset ikke er tændt unødigt. I nogle lokaler vil det være relevant at installere bevægelsesmeldere, så lyset slukker, når lokalet ikke benyttes – fx. i cykel- eller vaskekældre.
Rengøring:
Manglende rengøring af lamper og lyskilder kan resultere i væsentlig reduktion af lampens lysudsendelse. Det betaler sig derfor at indføre en fast rutine vedr. rengøring af lamper. Mere info
Tekst og fakta fra Energitjensten
EL-Connection et professionelt team af elektrikere der yder god service og kvalitet
Her er et link til AT's (Arbejdstilsynet) belysningsvejledning
os behøver du ikke vente på…!!!
